Produktmilepæle

At udvikle produkter, der hjælper patienter med midlertidige eller permanente funktionsnedsættelser til at leve et bedre liv, vil altid være kernen i virksomheden. I årenes løb har vi udviklet succesfulde og mindre succesfulde produkter. Mange af de forslag, vi har udviklet, blev slet ikke som vi havde forestillet os, men for at få succes er man også nødt til at fejle. Baseret på alle de erfaringer, vi har gjort os, har vi lanceret mange succesfulde produkter.

Allard AFO

Allard AFO

Historien om Allard AFO begyndte den 17. maj 1987 på Snogeholm Slot i Skåne. Men der skulle gå næsten 10 år, før det første produkt så dagens lys. En gruppe på fire personer, alle professionelle inden for den ortopædiske branche, mødtes regelmæssigt for at diskutere den ideelle ortose. Bertil Allard var en drivende kraft i gruppen, og målet var fra begyndelsen at udvikle en håndledsortose ,der gav smertelindring og hvor eventuelle gener fra ortosen aldrig måtte overstige dens fordele. Efter flere års overvejelser kom gruppen i kontakt med Malmö Komposit, en virksomhed med speciale i kulfiber- og kompositprodukter. Virksomheden var tidligere kendt som Malmö Flygindustri. Sammen begyndte de at udvikle en håndledsortose.

Selvom alt virkede rigtigt på papiret, gik det alligevel galt. Prisen var for høj, håndpositionen var kontroversiel og applikationen var for kompliceret. Gruppen følte dog, at der var noget unikt ved materialet og ideen om en ankel-fod-ortose (AFO) til dropfod blev født, da de eksisterende på markedet blev opfattet som klodsede og med manglede dynamik. 

Inspireret af ideer fra Japan og Australien blev der udviklet en ankelortose/AFO til dropfod, hvor skinnebensstøtten var placeret på forsiden af skinnebenet i stedet for på bagsiden. I 1997 lykkedes det endelig at skabe den første succesfulde masseproducerede kompositortose ToeOFF®, som i dag er Camp Scandinavia’s største produkt.

Dropfodsortoser, voksne

Selection

SELECTION

SELECTION-produktlinjen blev introduceret i 2010. Med SELECTION ønskede vi at skabe anatomisk kompatible ortoser, der giver støtte og stabilitet, hvor det er nødvendigt, men som samtidig er fleksible og tillader bevægelse, så kropsdelen kan være funktionel. Vores mål var, at produktet skulle føles som ekstra hud og kunne tilpasses, så det passede perfekt til alle. Efter en lang udviklingsproces blev SELECTION-produktlinjen født - alle materialer og konstruktioner er blevet sammensat for at optimere produkternes funktion og maksimere komforten.  

I dag har vi udviklet 5 forskellige SELECTION-materialer med forskellige egenskaber. Fælles for alle SELECTION-materialer er, at de har en blød overflade, der føles god mod huden, at de er åndbare, hurtigt tørrende, kan vaskes i vaskemaskinen, kan klippes i kanterne og er testet og godkendt af anerkendte testinstitutter for kropstekstiler.

De første ortoser blev så godt modtaget på markedet, at der hurtigt kom forespørgsler på flere. Vores sortiment har udviklet sig til at omfatte flere håndrelaterede produkter, et knæsortiment og et rygsortiment. I dag er der omkring 30 produkter i vores SELECTION-sortiment. 

Håndledsortoser

Elements Body

Elements Body

Elements Body udspringer af en idé, som en kreativ mor fik, da hun ville hjælpe sin datter, der led af Cerebral Parese. I Australien blev kvinden opmærksom på en dragt, der blev brugt til brandsårspatienter. Moderen fik en dragt med hjem for at teste, om den kunne støtte hendes datter samt forbedre hendes kropskontrol. 

I flere år var vi distributør af denne type produkter, men vi indså hurtigt, at der var potentiale for at udvikle produktet. Efter et tæt samarbejde med bandagister og fysioterapeuter med speciale i neurologi kunne vi præsentere Elements Body 2015. Tekstilortosen giver forbedret kropsbevidsthed og hjælper med at forbedre motoriske færdigheder. Ved at tilføje forskellige forstærkninger giver den stabilitet til svagere muskler og led. 

Produkterne er blevet godt modtaget på markedet, og produktsegmentet vokser støt. Sammen med sundhedsspecialister har vi også udviklet et andet produkt i kategorien. HyMo er et andet lycra-ortose, som er dedikeret til personer, der lider af EDS (Ehlers-Danlos syndrom af hypermobilitetstypen).

Elements Body

S.O.T.

S.O.T

Ideen bag S.O.T. kommer fra Margareta Persson, en velkendt ergoterapeut med lang erfaring inden for håndterapi. Hun så behovet for en hvileortose, der gav patienten en optimal hvilestilling, hvilket der manglede på markedet på det tidspunkt. Desuden var mange ortoser hårde med kanter, der gnavede og gjorde ondt på patienten. 

Nøglen var at udvikle et produkt, der var behageligt, fulgte håndens naturlige bue og kunne tilpasses til brugeren. Produktet skulle være let at lukke og ikke bidrage til udvikling af tiltagende ødem. Ud over pasform og komfort var det et vigtigt mål at udvikle et overtræk, der var let at anvende og reducerede risikoen for, at overskydende væske (ødem) ophobede sig i underarmen.

Sammen med Maggi udviklede vi en række materialer og prototyper for at imødekomme denne udfordring. I begyndelsen af 2018 blev den første model, S.O.T Resting Splint, lanceret og den er hurtigt blevet et af vores største enkeltprodukter til patienter med en svag eller smertefuld hånd/underarm.  

S.O.T hvileortose

Cross

CROSS

Mange mennesker, der lider af dropfod, har eller udvikler også overstrækning af knæleddet. For disse patienter er en tekstil knæortose en god støtte. En af de mest almindelige diagnoser bag dropfod og overstrækning af knæet er slagtilfælde. Desværre påvirker slagtilfælde sjældent kun benet. For de fleste mennesker resulterer sygdommen i en halvsidig lammelse, som også påvirker håndfunktionen på den berørte side.

Under udviklingen af vores semi-rigide CROSS-knæortose havde vi det privilegium at arbejde med både patienter og fysioterapeuter. Vi indså hurtigt, at det er meget vigtigt at gøre det muligt at tage knæortosen på og af med én hånd. Ved at gøre dette muligt øges graden af uafhængighed betydeligt.

CROSS kan bruges som en selvstændig knæskinne til hyperextension, men kan også kombineres med de fleste AllardAFO modeller. Ved at kombinere CROSS og AllardAFO får brugeren en støtte, der både forebygger dropfod og overstrækning af knæleddet.

CROSS™ semi-rigid knæortose til hyperekstension

ALFESS

ALFESS

Medicinsk udstyr har udviklet sig enormt de seneste år og i dag er det mere og mere almindeligt, at det indeholder elektronik og software. Et eksempel er ortoser, der giver funktionel elektrisk stimulering, FES, og i vores sortiment er vi glade for at kunne præsentere ALFESS. Dette produkt hjælper mennesker, der lider af dropfod, ved at sende en svag elektrisk impuls til beskadigede nerver.

Vores ALFESS er resultatet af et internationalt samarbejde, hvor ekspertise indenfor ortopædisk teknologi understøttes af både designere og softwarespecialister. Resultatet er en lille smidig enhed, der er nem at håndtere og kan styres med fjernbetjening eller mobiltelefon via en APP. 

Ortoser med funktionel elektrisk stimulering kan fungere fantastisk for mange patienter med nerveskader, men er ikke egnet til alle. Det er derfor vigtigt at hjælpemidlet altid testes af en specialist for at sikre den rigtige løsning til den enkelte patient.

ALFESS™ - funktionell elektrisk stimulering